Thorsvej er en gammel vej i området og da udstykningen startede i 1950-1960 gav Thorsvej adgang til alle grunde i området
I starten var alle veje grusveje med afvanding til grøfter i vejsiden – hvor er grøfterne blevet af?
Omkring 1970-80 blev Thorsvej asfalteret.
Grus skal høvles og efterfyldes samt evt. støvbindes hvert år – Asfalt holder længere.
Vejvedligeholdelsen for private fællesveje – iflg. vejloven – påhviler den enkelte grundejer udfor egen grund, dvs. det halve vejstykke langs egen grund.
GF Thorsvejkvarteret undersøger muligheder for fælles vedligeholdelse af vejene.
Vejgruppens info 2024 v/Alex
Cirka 250 sommerhusejere med færdselsret på Thorsvej er medansvarlig for vedligeholdelsen.
Vi har ikke som forening mulighed for at opkræve penge til vedligeholdelse fra områdets ejere.
Alex gennemgik det hidtidige arbejde omkring eventuel etablering af vejlaug for Thorsvejskvarteret, som var et punkt, der har været til vurdering både ved etableringen af grundejerforeningen i maj 2022 og på generalforsamling 2023.
Herunder gennemgangen af vejvedligeholdelsens baggrundshistorie v/ Alex
Helt tilbage i 1966 blev det besluttet, at Thorsvej er en privat fællesvej, der skulle administreres efter privatvejsloven.
Frem til og med 2004 blev vedligeholdelsen sikret med en vedligeholdelsesaftale hos Nykøbing-Rørig Kommune, hvor vi grundejere blev opkrævet et fast årligt bidrag via ejendomsskatten. Denne aftale blev grundejerne i 2004 informeret om, at det var nødvendigt at ændre, da den ikke var i overensstemmelse med den aktuelle lovgivning.
Her fik de ca. 250 grundejere i området mulighed for at stemme om at etablere et vejlaug, og der skulle indgås en fornyet aftale med kommunen med vedligeholdelse af områdets veje.
Da der ikke var det nødvendige 2/3 flertal for det, blev aftalen opsagt af kommunen med udgangen af 2004.
Dermed blev vedligeholdelsen overladt til de respektive grundejere.
I 2014 var Thorsvej så hullet, at byrådet besluttede at istandsætte vejen med fordeling af udgifterne til igen de ca. 250 berørte grundejere efter en af kommunen opstillet model (se kort). Igen blev der forsøgt opfordret til etablering af et vejlaug. Også denne gang uden den nødvendige 2/3 tilslutning.
Vi har i 2023 og 2024 rettet henvendelse til Odsherred kommune om rammer og regler for vejlaug og ikke mindst, hvad man stiller op i forhold til de grundejere, som ikke ønsker at være med. Umiddelbart vil det være overladt til en civil retssag at få alle til at medvirke til betalingen.
Hvis der alternativt skulle anvendes samme model som 2014 vil det afstedkomme et administrationsbidrag til kommunen, som i 2014.
Læs her om privat fællesvej:
https://www.bolius.dk/hvad-er-en-privat-faellesvej-16048
NB se her: BORGERFORSLAG 2025 – udløber 18. maj 2026
Der foreligger et borgerforslag, som også er relevant i vores område, nemlig medlemspligt af vejlaug og grundejerforeninger.
En borger fra Solrød har rejst et borgerforslag om, at ejendomsejerne i områder med private fællesveje er forpligtede til at være medlem af en eksisterende grundejerforening eller et vejlaug. I motivationen lyder det:
“I mange områder med private fællesveje opleves det, at enkelte grundejere undlader, at deltage i fælles opgaver eller betalinger, selvom de benytter vejene på lige fod med andre. Det skaber ulighed, konflikter og mangelfuld vedligeholdelse af infrastrukturen.
At tinglyse en medlemspligt på hver enkelt ejendom er dyrt og administrativt tungt. En lov, der fastlægger automatisk medlemskab uden krav om tinglysning, vil sikre ensartede regler, retfærdighed og et stærkere fællesskab omkring private veje.
Forslaget vil skabe klarhed, effektivitet og ansvarlighed i driften af landets mange områder med private fællesveje til gavn for både borgere og kommuner.”
Problemstillingen er kendt i mange sommerhusområder, hvor vejene typisk er private fællesveje.
I kan læse borgerforslaget og støtte det her – inden 18.05.2026:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-21879
Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter forslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Her vil politikerne behandle forslaget og i langt de fleste tilfælde stemme om dets vedtagelse. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af et borgerforslag med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det betyder, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.
Bestyrelsen opfordrer til at man støtter dette forslag, da det såfremt det vedtages, vil åbne en mulighed for et vejlaug i vores område.